A “kindred spirit” to Finn Juhl himself, Dorte Mandrup receives this year’s Finn Juhl award

Share on:

Dorte Mandrup received the Finn Juhl Award 2018. Aside from being considered a kindred spirit to Finn Juhl himself (!), the award was given in appreciation of Dorte Mandrup's "unmistakable idealism, which could have been terribly annoying were it not delivered with an equally unmistakable sense of humour".

Thank goodness for a sense of humour! And thanks to Wilhelm Hansen Fonden for the recognition as well Christian Bundegaard for the flattering motivation.

The yearly Finn Juhl Award is given by Wilhelm Hansen Fonden, to Danish and foreign artists alike who have enriched our cultural domain in a notable way. The full motivation by Christian Bundegaard on behalf (in Danish): 


"De fleste kender Finn Juhl som møbeldesigner, men han var faktisk uddannet som bygningsarkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i København. Dengang gik man som studerende hos en af professorerne, og Finn Juhls læremester var Kay Fisker, der som arkitekt ikke mindst var - og er - kendt for en række store boligbebyggelser - hele karréer - i København. 

Fisker var både som arkitekt og professor på Arkitektskolen dybt optaget af det, der dengang hed “boligproblemer”. Det betød for det første helt konkret manglen på boliger til de mange, der flyttede fra landet til byen, fordi det var her, der var arbejde at få, efterhånden som landbruget og hele samfundet blev industrialiseret. Og for det andet handlede boligens problem om, hvordan man kunne opføre bebyggelserne og indrette lejlighederne efter moderne, rationelle principper, i stedet for modeluner og historiske stilforbilleder.

Finn Juhl kom under studiet i sommerferiepraktik hos en af tidens førende, modernistiske arkitekter, Vilhelm Lauritzen, og blev efter praktikken hængende på tegnestuen i ti år og arbejdede her blandt andet på toneangivende projekter som Radiohuset i Rosenørns Allé og Kastrup Lufthavn. 

Mens han tegnede møbler i fritiden, var det således via eksperimenter med boligindretning og indretningen af kulturbyggerier, at han lærte nogle af de faglige principper, der fulgte ham livet igennem. 

Da Finn Juhl som selvstændig endvidere fik mulighed for at udvikle erfaringerne fra sine læreår gennem sit arbejde som udstillingsarkitekt og i en årrække som underviser i boligindretning, lå det efter min og Wilhelm Hansen Fondens opfattelse lige for, i år at give den pris, der bærer hans navn, til tre udøvende professionelle, der hver på deres felt er blandt de fremmeste inden for henholdsvis bolig- og kulturbyggeri, udstillingsdesign og arkitekturundervisning. 

Arkitekten Dorte Mandrup har således for længst placeret sig som en af Danmarks betydeligste arkitekter i nutiden - og jeg vil vove at gætte på, set fra fremtiden, en af de betydeligste overhovedet. En række af hendes værker fra de seneste år - som Vadehavscentret, indretningen af kollegium i et vandtårn i Jægersborg og sportshallen Prismen på Amager er allerede kendt, prist og berømmet i den arkitekturinformerede del af den brede befolkning. 

Mindre kendt er det, at for Dorte Mandrup har vejen til at få de opgaver - som hun så efterfølgende løste med en eminent, egensindigt kunstnerisk sikker hånd - været fuld af mindst lige så mange forhindringer, som dem Finn Juhl sloges med, fordi også han insisterede på, at kunstnerisk integritet og funktionelle løsninger skal kunne rummes inden for samme værk. At fortsætte med at være sig selv, og lave det man ved er rigtigt - selv når tegnestuen er faretruende nær ved at bestå kun af hiin enkelte, som Kierkegaard sagde - det kræver mere end talent og stædighed. 

Det kræver en vis barnetro på det æstetiske i vores dagligdag, der rækker langt ud over smukt og grimt og helt ind i det konkrete, ofte helt fysisk varme venskab med tingene, som man bygger af, og med de levende væsener omkring én, som man bygger for. Tjek Dorte Mandrups byggerier på tegnestuens hjemmeside og tag så ud og besøg nogle af dem i virkeligheden. Netop den venlige imødekommenhed, som skandinavisk arkitektur med rette er kendt for ude i verden, er i Dorte Mandrups huse realiseret med en betydelig omsorg for materialer, detaljer og brugbarhed. Men de er også konciperet med en umiskendelig holdning - en idealisme, der sikkert ville være brandirriterende, hvis den ikke blev leveret med en lige så umiskendelig humoristisk sans."

 

Photo by Lars Nybøll